Entomologisk Årsmøde 4.-5. marts 2023

Tilmeld dig her

Aarhus Entomologklub og Nordjysk Lepidopterologklub indbyder til ENTOMOLOGISK ÅRSMØDE, som afholdes på Naturhistorisk Museum i Aarhus, med indgang fra Ole Worms Allé, i weekenden d. 4. og 5. marts 2023 (dørene åbnes fra kl. 12.00). Der er betalingsafgift på p-pladserne i området en del af tiden.

Vi håber også, at mange af jer vil deltage i årsmødemiddagen med hyggeligt samvær lørdag aften. Middagen foregår i museets kantine. Vi er så heldige at kende en god kok, der leverer en fin middag (se menu længere nede), hvor vi fra de to klubbers side yder et tilskud på 50 kr. pr. kuvert, så middagsarrangementet excl. drikkevarer kommer ned på 225,- kr.

Tilmelding til Entomologisk Årsmøde og betaling til middagen lørdag og/eller frokosten søndag skal ske senest d. 18. februar 23 (og gerne før).

Nb. Af sikkerhedsgrunde skal alle, der ønsker at deltage helt eller delvist i årsmødet, tilmelde sig – også selvom man bare kigger forbi.

Vi håber, at årsmødet bliver rammen om hyggeligt og udbytterigt samvær for entomologer fra hele landet, inkl. vores nabolande.

Praktiske oplysninger

  • Der er mulighed for køb af sandwich og kage samt øl, vand, kaffe og the lørdag eftermiddag
  • Alt udstillet materiale bør være mærket med udstillers navn. Temaudstillinger er meget velkomne, uanset om der er tale om præparerede insekter, fotos eller plancher. Præsentér og del din viden med andre entomologer på Entomologisk Årsmøde!
  • Vi håber, at deltagere i årsmødet selv henvender sig til folk, de kender i det østjyske, i forhold til privat indkvartering, og vi vil tilsvarende opfordre til, at vores venner/medlemmer i nærområdet giver os et praj, hvis I har mulighed for at have entomologer boende. Ønsker du privat indkvartering, giv da besked pr. mail til formanden for Aarhus Entomologklub, Steen Bork Christensen: steen@trylleshow.dk, og vi skal forsøge at hjælpe. Alternativt er der gode overnatningsmuligheder i Aarhus by til rimelige priser.

Program lørdag

  • Kl. 12.00: Dørene åbnes med indskrivning og opstilling af de medbragte udstillingsgenstande i mødelokalerne.
  • Kl. 13.00: Velkomst med praktiske meddelelser.
  • Kl. 13.15: Første del af eftermiddagen til fri disposition med samvær i udstillingslokaler og med mulighed for besøg i Naturhistorisk Museums store insektsamling.
  • Kl. 16.00: Naturforvaltning og biodiversitet

Kommende naturnationalparker og rewilding har bragt sindene i kog, men kan vi sige noget om, hvordan fx sommerfuglene har det i rewilding-projektet på Mols, og om denne form for naturforvaltning øger biodiversiteten? Morten DD Hansen gør status med særlig fokus på insekterne og blomsterplanterne. I forlængelse af indlægget, der bl.a. ledsages af billeder fra Molslaboratoriet, inviterer vi til konstruktiv dialog, hvor man er velkommen til at komme med input og spørgsmål til Morten DD.

Kl. 18.30: Årsmødemiddag i museets kantine, Havestuen. Menu:

Buffet:

Varmrøget laks i hel side
Hertil sauce verde og håndpillede rejer
Langtidsstegt dansk velfærdsokse fra Grambogård
Risottokugler m/sød chili og danske svampe
Kartoffelsuffle m/spinat
Portvinssauce m/syltede rødløg og
Bønnesalat m/hvidvinsdampede friske bønner, edamamebønner og langtidsbagte tomater
Grønkålssalat m/æbler, duehjertetomater, tranebær og sennepsvinaigrette
Topping af ristede nødder og hjemmesylt til salater
Hertil hjemmebagt brød, kryddermayo og smør

Desserttallerken:

Mandelfragilité m/hvid chokoladecreme og friske bær
Hertil pistacieknas og hindbær sorbet

Program søndag

Kl. 9.00: Korte indlæg – der er foreløbig tilmeldt følgende:

  • Thomas Simonsen: Svirrefluer og klima. Studie baseret på både samlingsdata og Citizen Science.
  • Knud Larsen: Indsamlingsrejse til det mørke Jylland. Ny lokalitet for dansk topsjældenhed.

  • Knud Larsen: Nogle nye danske arter af Lepidoptera.

Men der er plads til flere indlæg – angiv titel og varighed (normalt max 15 minutter) på dit indlæg ved tilmeldingen. Husk at begrænse antallet af fx billeder til kun de absolut nødvendige. Har du behov for længere taletid? Angiv det ved tilmeldingen, og vi skal forsøge at få det hele til at gå op.

Kl. 12.00: Frokost bestående af 3 stk. højt belagt smørrebrød pr. mand, inkl. en øl/vand, i alt: kr. 80.

Har du spørgsmål i forbindelse med tilmeldingen, kontakt venligst
kasserer for Aarhus Entomologklub, Søren Glintborg, tlf. 21 14 52 53 eller mail: spglintborg@gmail.com

Tilmeld dig her